mandag den 9. september 2013
Hvad er et godt design?
Godt håndværk og godt design går ikke altid hånd i hånd - nogle gange langt fra. Det kan ses som to forskellige veje med to forskellige funktioner, som kan forenes.
En vvs-mand skal kunne sit kram. Han skal kunne udføre et stykke godt håndværk, når han reparerer sine kunders rør. Hvis ikke får de vandskade, og han mister sit job.
Godt håndværk skal være holdbart. Det skal fungere.
Godt design står ikke som en modpol til det solide håndværk, men et lækkert design er ikke altid en fordudsætning. Godt design er om noget en subjektiv vurdering, men vi har alligevel en forudantagelse om hvad det er.
Godt design er for det meste nytænkende, innovativt og unikt. Det er oftest æstetisk smukt og tidsløst.
Kombinerer man et godt håndværk og design, står man med et rigtig lækkert produkt.
Et eksempel som efter min mening kendetegner et rigtig lækkert design og et flot stykke håndværk er Mogens Lassens Kubus lysestage. Lysestagen er fra 1962, men står stadig i dag og troner på den danske designhistories topliste.
Trods de over 50 år i Danmark, står Kubus lysestagen for mig stadig, som et af de tydeligste eksempler på kombinationen af et rigtig godt håndværk og et meget meget lækkert tidsløst design.
Design begrebet bliver efter min mening, dyrket i så høj en grad i dag, at jeg ikke kan lade være med at synes at det runger lidt. I et forsøg på at give et eksempel på et godt stykke håndværk, hvor det kun er af funktionaliteten der er i højsædet og ikke designet, slog det mig at DET ikke rigtig er eksisterende længere. Tværtimod synes jeg, at man af og til støder på produkter, hvor det er tydeligt at designeren bag har tænkt meget over udseendet, men mindre over dets funktion. Jeg kan ikke lade være med at synes det er lidt fjollet, når små børn får "new balance"-sko på. Dyre sko, som egentlig hverken er specielt gode at gå i, eller er særligt holdbare. Set fra mit synspunkt skal netop sådan noget som sko til børn, være praktisk, og funktionalitet skal være det vigtigste - hvis de så også er farvestrålende og smarte, er det skønt.
Godt design bliver altså på en måde afhængig af, også at være et godt håndværk. Alting skal gå op i en højere enhed; det skal være holdbart, det skal være unikt og det skal være æstetisk fremtrædende. Godt design er en foranderlig størrelse som er afhængig af øjet der ser. Lige netop derfor ser jeg meget frem til et år, hvor både design, håndværk og overvejelserne bag disse bliver det bærende for alt hvad vi kommer til at arbejde med.
godt design er en foranderlig størrelse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Det kan være et spørgsmål hvor tidløst design kan være. Jeg forstår din pointe, men oftest bliver vi overraskede over i hvor høj grad vi er en del af en samtid og bliver påvirket af den. Interessant indlæg.
SvarSlet