1. Studieprodukt

Nu er 1. Studieprodukt klaret – Opgaven lød på at vi skulle lave en taburet og et tøjdyr. Fremgangsmåderne ved de to projekter var meget forskellige; taburetten var meget lærerstyret (mesterlære), og tøjdyret var en eksperimenterende proces, hvor resultatet i højere grad bar præg af forskelligheder hos os studerende. Taburetten blev lavet over flere undervisningsgange, og processen var meget lang bl.a. fordi træet skulle tørre og fordi der ikke var nok værktøj til alle. Det er en ret vigtig overvejelse at tage med sig i forhold til et evt. undervisningsforløb i folkeskolen. Taburetten var meget tidskrævende, og sløjdfaget fylder ikke meget ren timemæssigt i folkeskolen. Til gengæld kommer du rundt om mange ting, værktøjet, teknikker m.m. i arbejdet med taburetter. Den første undervisnings gang var vi alle ude og fælde et træ – der skal man bruge en særlig teknik, så man ved hvor træet falder og man derfor undgår skader. Derudover skal man kunne bruge en sav. Det efterfølgende arbejde indebar brugen af snitteknive, båndkniv, økse, tapbor og borsving. Det er altså også en proces, hvor man får kendskab til mange dele af sløjdfaget. Jeg er glad for at vi var med i hele processen, altså at vi også selv var ude og fælde træet. Det var enormt tilfredsstillende at se et projekt starte op fra scratch, for til sidst at stå med dit eget møbel. Det vil jeg også tage med mig i et fremtidigt undervisningsforløb. En tur i skoven, og fældning af et træ (selvfølgelig med tilladelse), kan snildt gøres tværfagligt med mange af de naturvidenskabelige fag, som f.eks. natur/teknik hvor fokus kunne ligge på årringe, bark m.m., eller matematik, hvor man f.eks. kunne arbejde med højde, vinkler osv. Vi havde mulighed for at blive efter skole og arbejde selvstændigt – det er ikke en muglighed for en 5. Klasse elev. Skal man lave en taburet i folkeskolen, skal man enten satse på den som værende det projekt der kommer til at tage det meste af året, eller gøre det til et projekt i en emneuge. Tøjdyret var en skæg proces, hvor jeg ser mange muligheder i forhold til min kommende praktikperiode. Der er mange delelementer i dette projekt: - Først skal der laves en skitse af ens tøjdyr, evt. tegnet i forhold til at passe ind i en opdigtet historie. Her er det kun fantasien der sætter grænser, og tøjdyret har altså mulighed for at blive meget personligt med individuelt design. - Herefter skal dyret laves. Her finder man hurtigt ud af, hvad der er muligt og hvad der ikke er. - Til sidst skal der laves en digital fremstilling af dyrene – f.eks. en stopmotion eller storyline, hvor historien med dyrerne bliver fortalt. Det kommer lidt til at fungere som en evaluering/udstilling af de produkter man har lavet. Jeg forestiller mig at dette projekt også er særdeles egnet til et tværfagligt forløb, hvor fokus f.eks. også kunne være på dansk (historiefortælling) og IT. Mit eget tøjdyr blev en fiskelignende fyr med lange arme og havfrue finner. Mægtig sød hvis jeg selv skal sige det. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt at bede elever om at lave sådan én: det kunne evt. være et projekt for øvede elever, som har arbejdet med symaskiner før. Den var ret avanceret, med mange løsdele. Desuden var den lavet af en gammel læderjakke, som jeg erfarede var et svært materiale at arbejde med.Det oprindelige opgave lød på at lave en såkaldt grimrian - et meget simpelt tøjdyr, hvor der er mulighed for at gøre det rigtig sjovt med lynlåse, knap-øjne, sjove syninger osv. Denne for tøjdyr ville jeg i stedet opfordre eleverne til at lave. Ideen om at tøjdyrerne skulle være i genbrugsmaterialer som f.eks. gammelt tøj,var smadder god. Udover selvfølgelig at være godt for miljøet, bliver det meget jordnært. Jeg oplevede selv at få en følelse af, at det ikke kræver alverdens materialer for at lave noget rigtig fint. Man blev tvunget til at bruge fantasien – og det var fedt. Fælles for projekterne var at jeg fulgte op på dem, her på bloggen. Bloggen kom altså til at fungere som en slags logbog, der ikke kun viste omverden hvad jeg lavede, men også holdt mig selv på rette spor. Derudover kom undervisningen og faget mere ind under huden, fordi du blev nødt til at reflektere over hvad det egentlig var du lavede – også når du ikke var på skolen, men sad i 5A’eren på vej hjem, eller til eftermiddagskaffen. Skulle man holde blog i folkeskolen, ville jeg dog vælge at gøre det på en anden måde – det ville tage for meget af den dyrebare krea-tid at skulle finde computere og få alle eleverne til at reflektere over deres oplevelser. I stedet kunne man have en fælles blog for klassen, hvor læreren til sidst i timen samler op på dagens arbejde: Hvad har vi nået? Hvad var svært? Hvad var sjovt? Hvad skal vi huske til næste gang? Så ville jeg som lærer opfordre forældrene i klassen til at kigge på bloggen sammen med deres børn, dels for at få et indblik i hvordan barnets dag har set ud, dels for at skærpe seriøsiteten omkring faget. Her er videoen med præsentationen af vores tøjdyr. Temaet er mobning.